Find ud af, hvordan du sorterer mad- og drikkekartoner og plast

Emballage, der har indeholdt mad eller drikke, skal tømmes så godt du kan. Aflever tingene løst i beholderen.

Herunder kan du se hvad du må komme i beholderen. 

  • Mælkekartoner
  • Juicekartoner
  • Yoghurtkartoner
  • Saftkartoner
  • Kaffekapsler af plastik (tømte)
  • Kakaokartoner
  • Kartoner fra mad, f.eks. flåede tomater, bønner og lign. 
  • Kartoner fra sovs, fløde mm.
  • Plastikposer
  • Plastikemballage fra frugt og grønt
  • Plastikspande og -bægre fra fx is og yoghurt
  • Plastikdunke og plastikflasker fra fx vaskemidler, shampoo og juice
  • Plastflasker uden pant
  • Omslag og cover fra DVD´er og
    CD´er (selve CD´erne og DVD´erne skal i restaffald)
  • Plastiklegetøj (der ikke indeholder elektronik eller PVC)
  • Skruelåg
  • Sorte kødbakker
Dette må du ikke komme i beholderen

Dette må ikke komme i rummet til plastaffald og drikkekartoner

  • Pizzabakker - (det skal i restaffald og er de fra frysepizzaer skal de i beholderen til pap)
  • Metal - (det skal i beholderen til metal)
  • Chips-poser og kaffeposer som indeholder stanniol/metal på indersiden - (det skal i dit restaffald)
  • Flamingo - (det skal på genbrugspladsen eller i dit restaffald)
  • PVC, fx gummistøvler, regntøj, badedyr og badevinger - (det skal på genbrugspladsen til nedgravning)
  • Emballage fra kemikalier, maling og neglelak - (Det skal i din røde miljøkasse eller på genbrugspladsen som farligt affald)
  • Plastikemballage og plastikflasker der er mærket med faresymboler - (det skal i din røde miljøkasse eller på genbrugspladsen som farligt affald)
  • Medicinemballage - (medicinrester skal på apoteket)
  • Gummi - (det skal på genbrugspladsen)
  • Uhygiejnisk plast som tandbørster og toiletbørster - (det skal i dit restaffald)
  • Produkter sammensat af forskellige materialer, som du ikke kan skille ad - (det skal på genbrugspladsen)
  • Plast urtepotter, da de ofte indeholder rester af jord - (det skal i beholderen til restaffald)
  • Chips-poser og kaffeposer som indeholder stanniol/metal på indersiden - (det skal i dit restaffald)
Hvorfor skal jeg sortere kartoner og plast?

Plast er lavet af olie, og produktion af plast kræver meget energi. Når ét kilo plast genanvendes, sparer vi halvandet kilo CO2. Plasten kan omsmeltes til nye produkter. Det plast, som ikke kan genanvendes i nye produkter, bliver til strøm og fjernvarme.

Kartonerne bliver vasket, og folien bliver adskilt fra papirfibrene. Herefter kan materialerne genanvendes i nye produkter.

Hvornår får jeg tømt min beholder til mad- og drikkekartoner og plast?