Hvordan skal jeg sortere?

Piktogrammer viser hvilke typer affald, du skal komme i de forskellige beholdere

 

Sådan her bruger du din køkkenspand

Hvordan skal jeg bruge min køkkenspand og indrette mit køkken?

I Vejen Kommune sorterer vi madaffaldet fra dagrenovationen. Dette er fordi at når madaffaldet sorteres fra, reduceres mængden til forbrænding. Og det er godt for miljøet.
Det giver da god mening, ikk´?

Der er stor forskel på, hvordan et køkken ser ud i en lejlighed, et parcelhus eller en landejendom, og hvilken størrelse køkkenet har. Derfor er det svært at give eksempler på, hvordan man kan indrette sig, da der vil være mange muligheder.

I Vejen Kommune har vi valgt at udlevere en køkkenspand, som du kan bruge til dit madaffald. Har du allerede andre løsninger i dit køkken, må du gerne benytte din nye køkkenspanden til noget andet. Husk blot at benytte de udleverede grønne poser til dit madaffald. Køkkenspanden kan du stille på dit køkkenbord, under din håndvask i køkkenet, i bryggerset eller andre steder, hvor du har plads. Så kan du tage den frem, når du skal lave mad.

Du kan bruge køkkenspanden til dit madaffald og din normale skraldespand til dit restaffald. Har du flere beholdere i dit køkken allerede, kan du bruge de grønne poser i den ene af de beholdere, hvis du har lyst til det.

Ønsker du at indrette dit køkken med flere beholdere til at sortere i, kan du finde forskellige løsninger i byggemarkeder, køkkenfirmaer, boligcentre eller andre leverandører af inventar til køkkener og affaldsløsninger.

 

Du finder vores sorteringsguide her
Min fryser er gået i stykker, hvad gør jeg?

Hvis du har haft strømafbrydelse eller din fryser/fryseboks er gået i stykker, kan du lægge eventuelt optøede fødevarer i din beholder til madaffald. Husk, at knogler til f.eks. suppekogning skal i restaffald.

Har du ikke plads i din beholder, kan du kontakte Vejen Kommune på tlf. 79 96 50 00 eller via Digital Post for at lave en aftale om aflevering til omlastepladsen.

Vær opmærksom på at det kræver en forudgående aftale at aflevere fryseindhold på omlastepladsen. 

Den tomme fryser/fryseboks kan du aflevere på genbrugspladsen. Husk først at tømme den helt.

Hvordan kommer jeg af med affald fra hjemmeslagtninger

Har du som privat borger hjemmeslagtet et dyr (herunder vildt), og har du ikke plads til resterne i din beholder til restaffald, kan du få det afhentet af DAKA SecAnim.

Bestil afhentning på tlf. 79 28 40 47.
Kontorets åbningstid er mandag-fredag kl. 07.00-15.00.

Læs mere om affald fra hjemmeslagtning her på DAKAs hjemmeside.

Her kan du finde børnenes pixibog

Meili og madspanden

Det er ikke kun de voksne, der skal lære nye affaldsvaner. Det skal børnene også. Derfor har Vejen Kommune i samarbejde med tegner og keramiker Jette Löwen udgivet en pixibog, der forklarer hvilke ting der skal sorteres som madaffald og hvilke ting der er restaffald. Pixibogen, samt sider som børnene kan male, finder du herunder som printvenlige pdf´er.

Du kan finde pixibogen som pdf her

Du kan finde pixibogen med opslag her

Du kan finde male-siderne her