Hulkær Fiskeri – Bramming-Holsted Å
Hulkær Fiskeri ligger ved Bramming-Holsted Å og er et dambrug i drift. Opstemningen er på ca. 2 meter og udgør en fuldstændig spærring for optrækkende fisk
Vandområde nr. RIB-00206
Ved at fjerne spærringen skabes der adgang til 52 kilometer vandløb opstrøms. I dag udgør stuvningszonen en fælde for fiskeyngel, der er på vej ned ad vandløbet. En meget stor andel af dem går tabt i stuvningszonen. Realiseringen omfatter fjernelse af stemmeværket, sænkning af vandløbsbunden opstrøms stemmeværket og genslyngning af vandløbet. Dambruget forventes fortsat at skulle være i drift efter projektet og indtage vand fra vandløbet via pumper. Hele vandområdet ligger i et Natura 2000- område og projektområdet er udpeget som potentielt opvækstområde for snæbel og laks.
Anlægsarbejdet forventes gennemført i 2026.
Ebbe Evendorf Høy
Teknik & Miljø
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.