---
title: "Møde med en ulv"
description: "Gode råd om opførsel, hvis du møder en ulv"
date: "2026-10-09"
created: "2026-10-09"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Natur, miljø, klima og affald](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald)

                    [Natur](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald/natur)

                    [Naturen i kommunen](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald/natur/naturen-i-kommunen)

                    [Ulve](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald/natur/naturen-i-kommunen/ulve)

                [Møde med en ulv](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald/natur/naturen-i-kommunen/ulve/moede-med-en-ulv)

# Møde med en ulv

## Gode råd om opførsel, hvis du møder en ulv

###

                                    Stå stille uden at forstyrre, bevar roen

Det er meget sjældent, at ulve er nærgående over for mennesker. Men hvis du oplever en ulv, som ikke er sky, og som kommer tættere på end 30 meter, så stå stille, bevar roen og observér dyret.

Tag gerne et foto eller en video som dokumentation

###

                                    Følg ikke efter ulven

Det vil forstyrre og stresse den.

Giv den ro til selv at trække sig tilbage.

###

                                    Lav larm, hvis du er utryg

Hvis ulven ikke forsvinder af sig selv, så råb højt, klap eller sving med armene. Det signalerer, at du er et menneske, og det er i sig selv skræmmende for ulven

###

                                    Hold øjenkontakt med ulven

Vend ikke ryggen til en nærgående ulv, men fortsæt med at stirre direkte på den. Udvis dominans på samme måde som overfor en nærgående, aggressiv hund. Råb og klap i hænderne, hvis den nærmer sig.

###

                                    Er du i bil, når du møder ulven: Bliv siddende

Ulven forbinder ikke en bil med mennesker og kan derfor finde på at bevæge sig tæt på et køretøj. Bliv gerne i bilen, til ulven er forsvundet.

###

                                    Overrasker du ulven: Træk dig roligt væk

Hvis du og ulven først opdager hinanden, når I er helt tæt på, så træk dig roligt baglæns, mens du holder øjenkontakt.

Hvis ulven føler sig truet, kan den knurre og vise tænder. Det er ikke udtryk for, den vil angribe, men for at den er bange. Ulven vil normalt søge væk, så snart den får muligheden

###

                                    Er ulven lukket inde: Lad den være

Hvis ulven ikke kan slippe væk – for eksempel i en indhegning eller bygning - så lad den være i fred og kontakt hurtigst muligt myndighederne, som vil tage sig af den.

Man må aldrig nærme sig en ulv, som ikke kan komme væk. Den vil i sådanne situationer naturligt gå i selvforsvar, og det kan udløse en farlig situation

###

                                    Angriber ulven: Slå og spark

Der har ikke været ulveangreb på mennesker i Danmark, men hvis det helt ekstraordinære skulle ske, at du bliver angrebet af en ulv, skal du yde maksimal modstand: Slå og spark og brug ethvert forhåndenværende slagvåben.

Hvis ulven angriber et andet menneske eller din hund, så slå og spark alt hvad du kan mod ulvens bagkrop. Gå ikke mellem ulven og den angrebne.

###

                                    Hjælp med overvågningen

Meld gerne ulveobservationer til den nationale ulveovervågning via https://ulveatlas.dk

                            [Ovenstående råd samlet i en folder](https://sgavmst.dk/media/nabdgm3e/1_saadan-faerdes-du-i-ulveomraader.pdf)
