---
title: "Energistyrelsens borgermøder om miljøvurderingen for udbygningen af elnettet mellem Aarhus – Aabenraa"
description: "Vil berøre nogle borgere i Vejen Kommune."
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Natur, miljø, klima og affald](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald)

                [Energistyrelsens borgermøder om miljøvurderingen for udbygningen af elnettet mellem Aarhus – Aabenraa](https://vejen.dk/borger/natur-miljoe-klima-og-affald/energistyrelsens-borgermoeder-om-miljoevurderingen-for-udbygningen-af-elnettet-mellem-aarhus-aabenraa)

# Energistyrelsens borgermøder om miljøvurderingen for udbygningen af elnettet mellem Aarhus – Aabenraa

Frist for tilmelding til borgermøde er den 27. oktober 2026.

Elnettet mellem Aarhus og Aabenraa skal udbygges og renoveres for at sikre grøn strøm til borgere og virksomheder i området.

Fra EU’s side har man gjort det muligt at udbygge elnettet hurtigere ved at udpege såkaldte ”netfremskyndelsesområder”, hvor tilladelsesprocessen gøres lettere for at imødekomme det stigende behov for grøn strøm. Det er Energistyrelsen, som udpeger disse områder ved at udstede en bekendtgørelse og miljøvurdere denne.

[**Hvilke områder, der bliver berørt kan ses på Energinets hjemmeside**](https://experience.arcgis.com/experience/548391364081471294c13ad144ede866 "Hvilke områder, der bliver berørt kan ses på Energinets hjemmeside")**.**

## Offentlig høring

Bekendtgørelsen og miljøvurderingen for området i mellem Aarhus og Aabenraa er i offentlig høring i perioden fra d. 21. oktober til d. 18. november 2026. På høringsportalen er det muligt for offentligheden at komme med høringssvar.

## Energistyrelsen inviterer til to borgermøder

På borgermøderne vil Energistyrelsen orienterer om udpegningen af netfremskyndelsesområdet, den tilhørende miljøvurdering og den offentlige høring.

Borgermøderne afholdes i:

- **Haderslev** **28. oktober 2026, kl. 18.00 - 20.00**
Haderslev Katedralskole, Christiansfeldvej 31, 6100 Haderslev.
- **Horsens** **29. oktober 2026, kl. 18.00 - 20.00**
Via University College, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.

**Frist for tilmelding: 27. oktober 2026.**

Læs om Energistyrelsens borgermøder på **** [**styrelsens hjemmeside**](https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/netfremskyndelsesomraader/udbygning-af-nyt-elnet-aarhus-aabenraa "styrelsens hjemmeside")**.**

Formålet med borgermøderne er at informere om netfremskyndelsesområdet og den tilhørende miljøvurdering. Spørgsmål vedrørende det konkrete projekt kan rettes til Energinet, som er ansvarlige for projektet. [**Læs mere på Energinets hjemmeside.**](https://www.energinet.dk/aarhus-aabenraa/ "Læs mere på Energinets hjemmeside.")

                            [Tilmeld dig](https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=f5eg3b4d)

                            [Se berørte områder på Energinets hjemmeside](https://experience.arcgis.com/experience/548391364081471294c13ad144ede866)
