Sproglig udvikling

Der er stor variation med hensyn til, hvad der kan betragtes som normal sproglig udvikling. Derfor er det væsentligt at fokusere på, at den sproglige udvikling ikke går i stå.

Den sproglige udvikling skal ses som en del af barnets samlede udvikling. Sproget er et resultat af erfaringer, som barnet har gjort via handling og deraf følgende opfattelse.

Følger vi barnet fra spæd, kan vi se, at barnets lege og forsøg med kropslig udfoldelse har betydning for den sproglige udvikling.

Allerede i 3-6 måneders alderen grundlægges kroppens rytme og gestus. Barnet begynder at kombinere lyd og bevægelse og barnet er i kontakt med omgivelserne via mimik og pludren.

Pludre lydene udvikles og barnet sætter lydene sammen til små kæder af ord fx ma-ma eller da-da.

I barnets 2. år tager barnets sprogudvikling virkelig fat. Gennem leg, oplevelser og konkrete situationer begynder barnet at forstå sprogets betydning, samt at ting har bestemte navne. Barnet begynder at tale i små 2-3 ords sætninger.

I 2-3 års alderen forekommer der  mere komplicerede sætninger. Barnet kan lide at gentage ord og at benævne ting. Barnet vil gerne høre historier og ordforrådet udvikles eksplosivt.

I 3 års alderen stiller barnet utallige spørgsmål uden altid at forvente et svar.

I 3 - 4 års alderen begynder barnet at interessere sig for rim og remser.

I 4-5 års alderen har barnet en stor talelyst, de fleste sproglyde udtales korrekt og barnet taler i korrekt opbyggede sætninger.

Sprogforståelse (det impressive sprog).

Hvis barnet har problemer med at opfatte og forstå det talte sprog, kan vanskelighederne vise sig ved, at barnet har svært ved at forstå en besked, at deltage i en leg, og at samtale med andre børn og med voksne, Barnet er ofte tøvende og ser f.eks. efter hvad de andre børn laver. Barnet kan have svært ved at fastholde opmærksomheden samt interessen for fortællinger og historielæsning.

Sproganvendelse (det ekspressive sprog)

Hvis barnet har problemer med aktiv sproganvendelse viser det sig ved, at barnet har svært ved at bruge sproget og meddele sig til andre.

Vanskelighederne viser sig ofte tidligt, ved at barnet ikke pludre ret meget. Senere i sprogudviklingen er der mindre lyst til at lege med sproget, og barnet eksperimenterer mindre med lyde. Der kan være problemer med begrebsudvikling og ordforråd, og nogle børn har svært ved at lære nye ord og huske hvad ting hedder.

Sætningsdannelse:

Barnets sætninger kan være mangelfulde, der kan mangle ord, eller rækkefølgen af ord kan være forkert.

Samtale:

Barnet bruger kun sproget i konkrete situationer og handlinger, det har svært ved at følge med i en samtale om fraværende ting eller personer, og har problemer med at indgå i en dialog.