Chilled

Folder om Chilled

Et angstbehandlingsforløb der lærer unge fra 14-18 år metoder til at håndtere og dæmpe bekymringer og angst.

Forældre

Er I forældre til en ung, der mistrives i skolen? Mangler den unge selvtillid eller trækker han/ hun sig trækker fra sociale arrangementer og fritidsaktiviteter? Har den unge en specifik angst for bestemte ting eller er han/hun generelt meget bekymret i sin tankegang

Ung

Er du selv ung og føler du dig stresset?

Har du eksamensangst eller bekymrer du dig generelt bare meget om tingene?

Hvad er Chilled

Hvis du er mellem 14 og 18 år og oplever ovenstående, eller oplever du som forælder dette hos din teenager, så er Chilled programmet måske løsningen for jer.

Chilled er et angstbehandlingsforløb for unge mellem 14 og 18 år. Her arbejdes med de problemstillinger, som de unge selv bringer på banen. Det kan være alt fra specifikke angstproblematikker, præstationsangst og eksamensangst til selvværdsproblemer og generelle bekymringer. Der arbejdes med forskellige strategier, som de unge lærer at omsætte og anvende i forskellige hverdagssituationer, så de kan lære at håndtere deres angst og bekymringer.

Hvordan finder vi ud af, om Chilled er noget for dig?

Vil I gerne høre mere om Chilled, kan I kontakte den psykolog, der er tilknyttet jeres barns skole. Er I i tvivl om, hvilken psykolog I skal henvende jer til, kan I finde en oversigt over psykologerne, og hvor de er tilknyttet.

Har du et barn på 8-13 år har Vejen Kommune angstbehandlingsprogrammet Cool Kids. Dette kan der også findes information om på ovenstående hjemmeside.

Ansøgning til Chilled forløb

Ansøgninger til et Chilled forløb kan sendes  løbende.

Der er forsamtaler i januar med opstart i februar og forsamtaler i august med opstart i september.

Når vi har gennemgået ansøgningerne, vil I blive kontaktet af én af gruppelederne som på baggrund af en faglig vurdering afgør, om I er i målgruppen for Chilled og derfor skal deltage i en forsamtale og i et Chilled-forløb.

Der kræves ingen henvisning fra egen læge.