Frit skolevalg

 

Regler for det frie skolevalg.

Principielt er der frit skolevalg i Vejen Kommune. Der er dog visse begrænsninger.

Rammerne, der er vedtaget af Byrådet, ser således ud:
- Alle har ret til at få deres børn optaget på distriktsskolen.

Valg af anden skole end distriktsskolen gennemføres så vidt muligt inden 1. april og med virkning fra et skoleårs begyndelse. Ved skoler med rullende skolestart gennemføres valget umiddelbart inden skolestart.

 
Hvis forældrene måtte ønske at få barnet optaget på anden skole end distriktsskolen, gælder følgende:

  • Ansøgning om optagelse på andre skoler oplyses i forbindelse med indskrivningen.
  • Ansøgning om skoleskift under skoleforløbet fremsendes til den nye skole. Optagelse sker med virkning fra det ny skole
  • Hvis der er plads på skolen, optages barnet.
  • De fysiske rammer afgør, om der er plads på skolen

 

Hvis der er plads til at optage nogle af ansøgerne fra andre distrikter, men ikke alle, har Byrådet vedtaget følgende regler:

  • Børn med søskende på den ønskede skole optages først. Hvis der heller ikke er plads til alle med ældre søskende på skolen, optages børn med søskende på de yngste klassetrin først, begyndende med kommende børnehaveklasse. Ved lighed optages nærmest boende først.
  • Hvis der herefter er plads til flere, dvs. børn uden ældre søskende på skolen, men fortsat ikke til alle, optages nærmest boende først.
  • Kommunens egne børn går forud for børn fra andre kommuner.
  • Hvis forældrene til et barn har valgt anden skole end distriktsskolen, herunder en fri grundskole eller efterskole, og efterfølgende ønsker barnet optaget på distriktsskolen, har barnet ikke ubetinget ret til at blive optaget, men vil være omfattet af reglerne for det frie skolevalg.
  • Det understreges, at eventuel optagelse på anden skole end distriktsskolen ikke betyder, at yngre søskende senere har garanti for at blive optaget på samme skole.

 

De konkrete afgørelser om optag træffes af skolens leder.