Skip til hoved indholdet

SFO

Tilmeld dit barn til førskole/SFO

SFO er et tilbud om pasning før og efter normal skoletid og tilbydes til og med 3. klasse, hvorefter man automatisk udmeldes.

Der er mulighed for udvidet SFO fra 4.-6. klasse. Alle skoler i Vejen Kommune tilbyder SFO.

Få mere information om SFO

Indmeldelse i SFO kan ske løbende hele året.

Tilmeld dit barn til SFO.

SFO er opdelt i moduler. Der kan vælges morgenpasning fra kl. 6.15 eller eftermiddagspasning efter skoletid indtil kl. 17.00 (fredag kl. 16.00). Har du brug for begge moduler, kan du vælge fuldtid.

Find åbningstider i SFO'en via skolens hjemmeside

Du har mulighed for at tilmelde dit barn til 3 X 1 times SFO, som konsekvens af den forkortede skoledag. Dette tilbud er et alternativ til den almindelige eftermiddags SFO. Tilbuddet er oprettet for at give mulighed for, at børn med lang ventetid på en hjemgående bus, kan få et kvalitetstilbud.

Den forkortede skoledag er planlagt forskelligt på de enkelte skoler. Hvis dette tilbud har interesse, skal I som forældre tage kontakt til jeres skole for yderligere informationer om tilbuddet i forhold til, hvornår timerne er placeret på jeres skole.

I SFO lægges der vægt på, at børnene har medindflydelse og kan træffe frie valg og der veksles mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. De kan lege og være sammen med vennerne på tværs af alderstrin og deltage i de aktiviteter, der tilbydes. Det er også væsentligt, at der er et miljø, hvor der fokuseres på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring.

Der kan tilmeldes SFO fra 4-6. klasse hvis man ønsker det. Der er tale om de samme moduler, dog til anden takst, da pasningstiden er kortere end i 0-3. klasse.

Taksterne opkræves over 11 måneder, da juli er lukket og betalingsfri. Der kan dog købes feriemodul pr. uge i juli. Mellem jul og nytår kan der være sampasning mellem SFO'er i Vejen Kommune. Du kan læse mere om SFO på dit barns skole, samt se åbningstiderne, på skolens hjemmeside.

Se taksterne for SFO på dit barns skole

Der tilbydes sommerferiepasning i juli måned i SFO mod særskilt betaling, da juli ikke er omfattet af de normale takster.

Tilmelding til sommerferiepasning i juli skal foregå direkte via SFO'en.

Se information om sommerferietakster

Barnet er automatisk udmeldt ved udgangen af 3. klasse pr. 31. juli. Ønskes udvidet SFO fra 4.-6. klasse skal man tilmelde på ny.

Hvis udmeldelse ønskes før udgangen af 3. klasse skal du udmelde efter gældende udmeldelsesregler, som er løbende måned + 1 måned.

Tilmeld udvidet SFO eller udmeld fra SFO.

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket på helligdage samt på juleaftensdag d. 24. december 2024 og Grundlovsdag d. 5. juni 2025.

Efterårsferie 2024

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder som udgangspunkt åbent i uge 42.

Hvis kriterierne for lavt fremmøde i SFO er opfyldt, kan en SFO holde lukket i uge 42. I dette tilfælde tilbydes fælles feriepasning. Se kriterierne for lavt fremmøde i SFO nederst på siden.

Juleferie 2024

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket d. 24.-26. december 2024 samt d. 1. januar 2025.

I hverdagene mellem jul og nytår (d. 27., 30. og 31. december 2024) tilbydes fælles feriepasning i SFO’en på Rødding skole.

Vinterferie 2025

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder som udgangspunkt åbent i uge 7.

Hvis kriterierne for lavt fremmøde i SFO er opfyldt, kan en SFO holde lukket i uge 7. I dette tilfælde tilbydes fælles feriepasning. Se kriterierne for lavt fremmøde i SFO nederst på siden.

Påskeferie 2025

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket fra og med skærtorsdag d. 17. april 2025 til og med 2. påskedag mandag d. 21. april 2025.

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder som udgangspunkt åben mandag d. 14. april 2025 - onsdag d. 16. april 2025. Hvis kriterierne for lavt fremmøde i SFO er opfyldt, kan en SFO holde lukket i denne periode. I dette tilfælde tilbydes fælles feriepasning. Se kriterierne for lavt fremmøde i SFO nederst på siden.

Kr. Himmelfartsferie 2025

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag d. 29. maj 2025.

Fredag efter Kr. Himmelfart d. 30. maj 2025 tilbydes fælles feriepasning i Gesten børnecenter.

Grundlovsdag 2025

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket Grundlovsdag torsdag d. 5. juni 2025.

Pinseferie 2025

Alle SFO’er i Vejen Kommune holder lukket 2. pinsedag mandag d. 9. juni 2025.

Sommerferie 2025

I uge 29 og 30 tilbydes fælles feriepasning i to SFO’er i Vejen Kommune, beliggende i hhv. Brørup og Vejen by.

Hvis kriterierne for lavt fremmøde i SFO er opfyldt, kan en SFO holde lukket i de øvrige uger i juli måned (uge 27 og 28). I dette tilfælde tilbydes fælles feriepasning. Se kriterierne for lavt fremmøde i SFO nederst på siden.

For fælles feriepasning i de 4 hele uger i juli måned er der bindende tilmelding og dermed bindende betaling. I 2025 gælder dette uge 27, 28, 29 og 30.

Kriterier for lavt fremmøde i SFO

Der tilbydes fælles feriepasning i SFO i følgende perioder:

  • Fredag efter Kr. Himmelfart (ét sted i Vejen Kommune)
  • Uge 29 og 30 (Brørup og Vejen by)
  • Dagene mellem jul og nytår (ét sted i Vejen Kommune)

For øvrige perioder gælder følgende for børnecentre med SFO:

  • Som udgangspunkt holder alle børnecentre åbent i øvrige ferieperioder, hvis der er tilmeldte børn (vuggestuebørn, børnehavebørn og/eller SFO-børn).
  • Børnecentre kan dog samarbejde om pasning af børn fra de øvrige SFO’er, så længe dette foregår i dialog med forældrene.

For øvrige perioder gælder følgende for skoler med SFO:

  • En SFO skal aftale fælles feriepasning med den/de nærmest beliggende SFO’er, hvis der er færre end 17 tilmeldte børn i egen SFO på sidste tilmeldingsdag. SFO’er, som laver aftale om fælles feriepasning, skal tilsammen have mindst 17 tilmeldte børn på sidste tilmeldingsdag. Dette gælder ikke for SFO’er på børnecentre.
  • Tilmeldte børn til pasning i SFO kan henvise til en SFO på et børnecenter, der holder åbent, hvis der er plads til børnene, og der sikres pædagogisk kvalitet. I dette tilfælde skal det vurderes, om det er hensigtsmæssigt at samle børnene på børnecentret ift. antallet af tilmeldte børnehavebørn i samme periode.

Pladsanvisningen

Børn, PPU & Sundhedspleje

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 03-12-2024 18.21

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje