---
title: "Juniormesterlære"
date: "2025-06-25"
created: "2025-06-12"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Familie, børn og unge](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge)

                    [Skole](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole)

                    [Folkeskole](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole/folkeskole)

                [Juniormesterlære](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole/folkeskole/juniormesterlaere)

# Juniormesterlære

Juniormesterlære er et særligt tilrettelagt forløb til dig, der går i 8. og 9. klasse, hvis du ønsker dig en mere praktisk afslutning på folkeskolen. I stedet for kun at gå i skole hele ugen, kan du være i praktik 1-2 dage om ugen og få undervisning i dansk, matematik og eventuelt andre fag de resterende dage.

## TVSyd

### Indslag i TV Syd om juniormesterlære i Vejen Kommune

Se indslag fra d. 27. maj 2025 om juniormesterlære i Vejen Kommune.

                                [Se indslag i TV Syd](https://www.tvsyd.dk/nyheder/27-05-2025/2200/2205-27-may-2025)

## Hvordan fungerer juniormesterlære?

###

                                    Praktik

Du er i praktik i op til to dage om ugen. Det kan fx være hos en håndværker, i en butik, i landbruget, i en børnehave og lignende.

Sammen med dine forældre skal du selv finde et praktiksted. Der udarbejdes en praktikaftale, som skal godkendes af din skoleleder. Praktikken er ulønnet. Som elev, der er i praktik i en virksomhed som led i juniormesterlære, er du omfattet af statens erstatningsordning.

Hvis du ikke finder en praktikplads, kan du deltage i et praktisk undervisningsforløb på Ungdomsskolen.

###

                                    Undervisning

De dage, hvor du ikke er i praktik, har du undervisning på din egen skole. Du vil modtage undervisning i dansk og matematik. Din skole afgør, om du skal have andre fag, og hvornår dine timer ligger.

###

                                    Hvordan afsluttes juniormesterlære?

For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal du:

- Have mindst 2,0 i gennemsnit af prøvekaraktererne i både dansk og matematik.
- Deltage i en afsluttende evalueringssamtale om forløbet.

Hvis du har andre fag i folkeskolen, kan du vælge at gå til prøve i dem.

Når du har afsluttet folkeskolens afgangsprøve med juniormesterlære, får du direkte adgang til erhvervsskolerne. Andre ungdomsuddannelser kræver en ansøgningssamtale og/eller prøve.

###

                                    Hvem kan tilmelde sig juniormesterlære, og hvad kræver det?

Juniormesterlære er frivilligt og kan vælges af alle elever i 8. og 9. klasse med samtykke fra forældre. Som juniormesterlærling skal du være selvstændig, arbejdsom og mødestabil. Praktik stiller andre krav til dig end skole, og du vil opleve nye udfordringer.

Hvis du kan sige ja til følgende udsagn, er du klar til juniormesterlære:

- Jeg kan tale med og være sammen med ukendte personer.
- Jeg kan arbejde selvstændigt.
- Jeg kan lave nye opgaver, som kan være kedelige eller svære.
- Jeg kan selv opsøge hjælp.
- Jeg kan møde til tiden.
- Jeg kan ringe afbud til min arbejdsplads, hvis jeg er syg.

###

                                    Transport

Når du er i praktik eller praktisk undervisningsforløb, gælder samme regler for elevbefordring som ved distriktsskolen. [Du kan læse mere om skoletransport her](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/39770510-22aa-4ae1-b6e3-9a6c5132be92 "Du kan læse mere her").

Du kan få betalt transport (buskort) til dit praktiksted/praktisk undervisningsforløb, hvis førnævnte regler foreskriver det.

Skolelederen kan dog afvise at godkende en praktikaftale, hvis praktikstedets beliggenhed giver store udgifter til transport.

###

                                    Til virksomheder

At tage elever i juniormesterlære giver virksomheder mulighed for:

- At møde og forme fremtidens faglærte.
- At inspirere unge til fagligt stærke karriereveje.
- At sikre lokal arbejdskraft – både på kort og lang sigt.

Som praktikvært for en elev i juniormesterlære er jeres rolle at skabe et trygt og lærerigt miljø for eleven ved at:

- Indgå en praktikaftale med eleven, som skal godkendes af elevens skole.
- Udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for elevens faglige udbytte og trivsel.
- Sikre, at arbejdet passer til elevens alder og fysiske formåen, og at alle opgaver lever op til gældende arbejdsmiljøregler.

###

                                    Sådan tilmelder du dig

Du og dine forældre kontakter din skole, og I indkaldes til møde.

Du og dine forældre finder en virksomhedspraktik (hvis dette ikke er muligt, kan du i stedet indgå på et praktisk forløb på Ungdomsskolen).

Når der har været afholdt møde på skolen og det er afklaret, om det er muligt at finde en praktikplads, er du klar til at tilmelde dig juniormesterlære.

###

                                    Se video og læs mere om juniormesterlære

- [Video om Juniormesterlære](https://media.videotool.dk/?vn=25_2025050213402822162905877516 "Video om Juniormesterlære")
- [Juniormesterlære - Børne- og Undervisningsministeriet](https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/udskoling/juniormesterlaere "Juniormesterlære - Børne- og Undervisningsministeriet")

###

                                    Kontakt

Kontakt din skole, hvis
du har yderligere spørgsmål.

## Mette Gam Pedersen

### Skoler

### Ring til os

[79 96 62 89](tel:79%2096%2062%2089)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Skoler (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/be621468-a4c6-4c2b-98bb-7c30a583f748/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
