Er der faste datoer for, hvornår et barn kan begynde i børnehave, integreret institution og børnecenter?

Dit barn kan starte i børnehave eller børnecenter til den 1. i måneden. Dit barn kan tidligst starte til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 2 år og 9 måneder. (Eks. født 20.04.2018 = start tidligst 01.02.2021)

Dit barn kan tidligst starte i integreret institution den 1. i måneden efter, det er blevet 26 uger. Ønskes plads før barnet er 26 uger, så kontakt pladsanvisningen. Børn i integreret institution, der starter som vuggestuebarn, kan blive i institutionen indtil skolestart, der skal ikke søges om optagelse i børnehavedelen.