---
title: "Forældrebetaling og praktiske informationer"
date: "2026-01-07"
created: "2024-01-02"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Familie, børn og unge](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge)

                    [Dagtilbud 0-6 år](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagtilbud-0-6-aar)

                [Forældrebetaling og praktiske informationer](https://vejen.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagtilbud-0-6-aar/foraeldrebetaling-og-praktiske-informationer)

# Forældrebetaling og praktiske informationer

[Se kommunens takster på dagtilbuds- og skoleområdet](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/1b186d22-385b-4010-a1aa-dae178b04f91 "Se kommunens takster på dagtilbuds- og skoleområdet").

## Information om forældrebetaling og andre praktiske informationer, såsom åbningstider, ind- og udmeldelse, madordning, SFO og sommerferiepasning.

###

                                    Forældrebetaling og betalingsregler

Betaling for dagpleje, dagtilbud, førskole og SFO opkræves af den kommune man bor i, og hos den forælder, der har retten til barnets plads og som har registreret sig som betaler. Har barnet begge forældremyndighedsindehavere på sin adresse, er den ene forælder betaler og den anden medhæfter. Det får betydning, hvis opkrævningen ikke betales. Begge forældre får en rykker, da de hæfter solidarisk. Sker der ændring i betalerforhold, betyder det en ny betalersag og evt. PBS-tilmelding annulleres og skal tilmeldes på ny, hvis det ønskes.

Børn i samme husstand med samme adresse betragtes som søskende.

For at søge økonomisk friplads, skal man være betaler for et indmeldelsesforhold. Der kan bevilges fra efterfølgende måned, hvori ansøgningen er modtaget.

Kontakt Pladsanvisningen hurtigst muligt, hvis der skal ændres i betalerforholdet.

Opkrævningen opkræves månedsvis forud. Forfaldsdato er den 3. i en måned. Ved for sen betaling fremsendes rykkerskrivelse.

 Ved fremsendelse af rykker opkræves et gebyr på kr. 250. Hvis kravet ikke betales, sendes det til Skat til modregning i børnefamilieydelsen.

Vær opmærksom på opkrævningen ved institutionsskifte, da det kan betyde ny tilmelding til PBS.

Har du spørgsmål om beregning og betaling skal du kontakte Pladsanvisningen, tlf. 79 96 63 72 eller via [Digital Post til Pladsanvisningen](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96a0e254-8b52-4a0c-a5c5-c64c7e325c1c/ "Send Digital Post til Pladsanvisningen"). Dette gælder også hvis du ikke har modtaget girokort eller forældrebetalingen ikke bliver trukket via PBS.

Spørgsmål om rykker og for sen betaling - kontakt betalingskontoret tlf. 79 96 67 95 eller via [Digital Post til Opkrævning](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/638561f0-6090-4f1c-be9b-a10d9c20878f "Send Digital Post til Opkrævning")

###

                                    Takstkategoriændring

Ændring af takstkategori kan ske fra dag til dag, hvis der ønskes flere timer. Dette gøres på digital pladsanvisning under indmeldelsesforholdet.

Ønskes ændring med færre timer gælder samme regler som ved udmeldelse; 1 måneds varsel til den 1. og gælder fra den 1 i en måned. Ændring sker under indmeldelsesforholdet.

###

                                    Pladsanvisning

Opskrivning, ændring og udmeldelse af dagtilbud og SFO, samt ansøgning/ændring med hensyn til økonomisk friplads skal ske digitalt på [Digital Pladsanvisning](https://www.dinplads.dk/?municipalityNumber=575 "Digital Pladsanvisning").

###

                                    Kommunal dagpleje

Vejen Kommune udgør ét distrikt, men med en målsætning om lokal pasning. Dagplejens åbningstid udgør 48 timer om ugen.
Dagplejen tilbyder fleksibel åbningstid. Det betyder, at dagplejeren - så vidt muligt og i samarbejde med forældrene - kan placere åbningstiden i forhold til forældrenes behov i tidsrummet 6.00 - 18.00. Dette sker uden tillæg til forældrebetalingen. Læs mere på dagplejens hjemmeside.

###

                                    Søskendetilskud

Søskendetilskud ydes med 50% af egenbetalingen inkl. madordning til det billigste barn for Vejen Kommune til børn i kommunale ordninger og private institutioner.

Til børn i private pasningsordninger ydes 85% af søskendetilskuddet på 50%, som beregnes af forældrebetalingen for et alderssvarende kommunalt tilbud.

###

                                    Børnehaver og aldersintegrerede institutioner

Der kan vælges fuldtidsmodul på 51,75 timer eller deltidsmodul på 35 timer. Se [kriterier m.v.](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/4ff4bcfb-693c-4dda-b8cf-4bbf8e7dcc21 "kriterier m.v.")

Det tilstræbes, at børn overgår fra dagpleje og vuggestuen Troldehuset til børnehave, når de fylder 2 år og 9 måneder. Aldersintegrerede institutioner er for børn i alderen 26 uger og frem til skolestart.

###

                                    Tilskud til plads i en anden kommune

Der er mulighed for at benytte en plads i en anden kommune. Kontakt Pladsanvisningen for beregning af din forældrebetaling.

###

                                    Tilskud til plads i private institutioner

Der er mulighed for at benytte plads i godkendte private institutioner. Vejen Kommune yder tilskud direkte til privatinstitutionen. Privatinstitutionen visiterer til pladsen og opkræver forældrebetalingen. Der ydes søskendetilskud og [økonomisk friplads](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/7d67e9dc-332c-4ca3-ae99-9eb881e606db "Friplads").

###

                                    Tilskud til privat pasning

[Læs mere om privat pasning](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/96053f56-df99-4ee9-a94b-c2cf136dcec8 "Læs mere om privat pasning")

[Tilskud til privat pasning](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/96053f56-df99-4ee9-a94b-c2cf136dcec8 "Privat pasningsordning")

###

                                    Tilskud til pasning af egne børn

[Læs mere om pasning af egne børn](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/4fbb53d6-9ae5-46fe-8ee6-217093b043b4 "Læs mere om pasning af egne børn").

###

                                    Førskoleordning

Førskoleordningen starter 1. april det år, barnet starter i skole. [Tilmeld dit barn til førskole](https://www.dinplads.dk/?municipalityNumber=575 "Tilmeld dit barn til førskole"). Tilbuddet ophører automatisk med udgangen af juni. Juli måned er lukket, men der kan købes behovspasning. Fra august kan barnet tilmeldes SFO.

###

                                    Private daginstitutioner og privat skole

Børn, der er optaget i kommunal institution og som ønsker at skifte til privat institutioner/skole, skal udmeldes 1 måned før ønsket udmeldelsesdato. Udmeldelse er altid med udgangen af en måned.

###

                                    Skolefritidsordning

SFO'en er opbygget i morgen, eftermiddag og fuldtid. SFO'en er ferielukket mellem jul og nytår og 4 uger i juli måned.

###

                                    Frokostordning

[Se Frokostmåltid i dagtilbud](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/7552e7cc-a7c2-4826-be40-eb02414b8e8f "Frokostmåltid i dagtilbud")

###

                                    Sommerferiepasning

I juli måned er SFO’en lukket i 4 uger ( de 4 hele uger i juli er hvor flest af ugens dage ligger)

Der tilbydes behovspasning pr. uge i de 4 uger.

Information og tilmelding foregår i SFO’en i marts måned.

Tilmeldingen er bindende. Se [priser og takster.](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/1b186d22-385b-4010-a1aa-dae178b04f91 "priser og takster.")

###

                                    Udmeldelse og annullering af plads

Udmeldelse er med 1 måneds varsel til den 1.
Udmeldelsen skal være registreret hos Vejen Kommune den sidste dag i måneden. Dette gælder også ved fraflytning og annullering af plads.

###

                                    Ret til at beholde plads ved fraflytning

Ved flytning til anden kommune har man ret til at beholde sin institutionsplads. Kontakt Vejen Kommune, da forældrebetalingen skal stoppes og opkræves af den kommune, man flytter til. Den nye bopælskommune skal beregne og opkræve forældrebetalingen efter deres tilskudssatser.

###

                                    Vuggestuen Troldehuset

Troldehuset, i Vejen by, er en selvstændig vuggestue. Tilbuddet er for børn i alderen 26 uger til barnet er fyldt 2 år og 9 måneder.

At være en selvstændig vuggestue betyder, at dit barn udmeldes automatisk ved alderen til børnehave og der gøres opmærksom på, at du skal huske at lave en opskrivning til ønskede børnehaver i prioriteret rækkefølge.

## Informationsbrev til forældre

https://vejen.dk/p/MOLIRIMEDIA/7765df3e-ab72-4953-011b-08dcfd846119

**NYT** [Information om dagtilbud, førskole og SFO for 2026](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/b2ff43ec-a0aa-47e5-bf5d-454d97d435b9 "Information om dagtilbud, førskole og SFO for 2026")

## Økonomisk Friplads

[Se hvilke regler som gælder for økonomisk fripladstilskud i Dagtilbud, Fritids- og Klubtilbud](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/7d67e9dc-332c-4ca3-ae99-9eb881e606db "Friplads")

##  Pladsanvisningen

### Dagtilbud, Sundhedspleje & PPU

### Ring til os

[79 96 63 72](tel:79%2096%2063%2072)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Pladsanvisningen](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96a0e254-8b52-4a0c-a5c5-c64c7e325c1c/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
