Skip til hoved indholdet

Hold din bolig sund

Hvordan sikrer du et godt indeklima?

Mange af de faktorer, som påvirker dit indeklimaet negativt, kan minimeres eller helt undgås. Hvis du følger disse fem enkle råd, er du allerede godt på vej til at få en sund og behagelig bolig:

  • Luft ud. Helst flere gange om dagen, så fugt, støv kemiske stoffer og partikler reduceres.
  • Begræns fugt. Læg låg på gryderne og tænd for emhætten. Tør ikke tøj indendørs og luft ud efter badet.
  • Gør rent. Foretag grundig rengøring en gang om ugen.
  • Sæt varme på. Opvarm alle opholdsrum i min. 8 timer daglig til 21 grader og sørg for ventilation, dette nedsætter risikoen for fugtskader og dermed også skimmel.
  • Begræns kemikalier. Nye møbler, elektronisk udstyr, maling og træplader afgasser kemikalier til indeluften. Gå efter produkter, der er miljømærkede.

Læs om skimmelsvamp

Lad os først slå fast: skimmelsvampe findes naturligt forekommende overalt, både udendørs og indendørs. I bygninger uden fugtproblemer varierer antallet og slægterne med forekomsten udendørs og derfor med årstiden. I fugtige bygninger udvikler der sig dertil en særlig gruppe skimmelsvampe afhængigt af fugt, temperatur og de fugtige materialers bestanddele.

Der er ingen grænseværdier for, hvilket niveau af skimmelsvampevækst i en bygning der anses for acceptabelt eller sundhedsskadeligt.

Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at der ved en synlig forekomst på mindre end 0,25 m2 i et rum, kun må forventes at være en svag risiko for, at personerne med tiden vil kunne få symptomer, (med mindre personerne er allergisk disponerede). Alligevel skal forekomsten fjernes, da det er udtryk for uhygiejniske forhold.

Ved en forekomst på op til 3 m2 vil der være en større risiko, og både her og ved endnu større partier skal den synlige vækst fjernes med det samme, og rummet tages midlertidigt ud af brug indtil renovering, eller eventuelt indtil en grundig rengøring er foretaget.

  • Finde og afhjælpe årsagen til fugtproblemet
  • Fjerne synlig skimmelsvampevækst ved at vaske området ned med et egnet desinfektionsmiddel
  • Undgå at sove i rum med fugt og skimmelsvampevækst

Bor du til leje skal du kontakte udlejer, der skal hjælpe med at få løst problemet. Hvis det ikke hjælper, har du som sidste udvej mulighed for at kontakte Teknik & Miljø.

Lena Jensen Skøtt

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 03-12-2024 18.47

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje