---
title: "Flytning inden for Danmark"
date: "2025-10-06"
created: "2023-12-10"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/flytning)

                [Flytning inden for Danmark](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/flytning/flytning-inden-for-danmark)

# Flytning inden for Danmark

Du skal være registreret i Folkeregistret på den adresse, hvor du bor og opholder dig.  Flytningen skal meldes senest fem dage efter du har skiftet bopæl.

                            [Meld flytning til folkeregistret](https://notuseborger.scandihealth.net/eFlyt/velkommen.aspx?ydelse=F&amp;kommuneid=575&amp;language=da-DK&amp;style=borgerdk)

                            [Huskeliste, når du flytter til en ny adresse](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/flytning_oversigt/guide--naar-du-skal-flytte)

## Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

###

                                                Forstå reglerne om flytning

Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest 5 dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.

Når du melder flytning, skal du være opmærksom på følgende 3 ting:

- Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
- Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
- Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.

#### I de fleste kommuner kan du tidligst melde flytning 28 dage før

Hvornår det er muligt at melde flytning, afhænger af, hvilken kommune du flytter til. Du vil blive informeret om tidspunktet, når du er i selvbetjeningen på det trin, hvor du skal oplyse din flyttedato.

#### Midlertidig adresseflytning

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

#### Navne- og adressebeskyttelse

Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.

#### Har du ikke MitID

Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID. Husk at bestille tid.

#### Bøde

Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.

#### Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.

Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i folkeregistret. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover på adressen – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren.

C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.

###

                                                Forstå reglerne om valg af læge ved flytning

Det er gratis for dig at skifte læge, så længe dit lægevalg sker samtidig med din flytteanmeldelse til folkeregistret. Venter du med at foretage dit lægevalg, skal du betale et gebyr.

Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.

Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via Digital Post, e-Boks, Mit.dk eller et fysisk brev fra regionen eller kommunen om lægeskiftet.

Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge':

- [Valg af læge](https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/sundhedskort--laegevalg-og-tandlaege/Valg-af-laege "Artikel på borger.dk om valg af læge")

###

                                                Flytning i særlige tilfælde - fx ved værnepligt, løsladelse og ukendt adresse

I nogle kommuner er det i visse situationer ikke muligt at bruge den digitale selvbetjening. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

Det kan fx være, hvis du:

- flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
- bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
- er værnepligtig

- [Find kommune eller anden myndighed](https://www.borger.dk/Om-borger-dk/Find-en-myndighed "Find kontaktoplysninger til en myndighed")

#### Flytning til udlandet eller når du bor i udlandet

Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også meddele din nye udenlandske adresse digitalt. Det vil fx være hjælpsomt, hvis de danske myndigheder skal kontakte dig vedrørende en pårørende i Danmark.

- [Guide: Når du flytter til udlandet](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/flytning_oversigt/guide--naar-du-flytter-til-udlandet "Guide: Når du flytter til udlandet")

- [Udrejse fra Danmark i mere end 6 måneder](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/flytning_oversigt/udrejse-fra-danmark-i-mere-end-6-maaneder "Side på borger.dk: Udrejse fra Danmark i mere end 6 måneder")

#### Fuldmagt

Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en af dine pårørende en fuldmagt.

- [Digital Fuldmagt-selvbetjeningen](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/fuldmagter/digital-fuldmagt "Side på borger.dk om Digital fuldmagt-selvbetjeningen")

###

                                                Kommunen kan ændre din adresse i folkeregistret

Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

- det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i folkeregistret
- eller du nægter at ændre din adresse.

###

                                                Flytning for dit mindreårige barn

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest 6 uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

Som samværsforælder har du også pligt til at varsle senest 6 uger inden, at du har planer om at flytte

- [Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen](https://www.borger.dk/familie-og-boern/skilsmisse-og-familiebrud/hvor-skal-barnet-bo#8d37500c-532f-46c3-884d-8682e6772ff4 "Afsnit på borger.dk om regler i forbindelse med flytning af fælles børn, når den anden forælder ikke flytter med")
- [Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?](https://www.borger.dk/familie-og-boern/skilsmisse-og-familiebrud/hvor-skal-barnet-bo#0b734c63-5444-44af-9098-7d1d14358b38 "Afsnit på borger.dk om at flytte til udlandet med et barn og uden den anden forælder")

#### Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden dit barns adresseændring kan blive registreret i folkeregistret, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

- Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
- Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse

- [CPR om børneflytninger](https://www.cpr.dk/borgere/flytning/i-danmark/boerneflytninger "CPR om børneflytninger")

#### Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

- [Børne- og ungeydelse](https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boerne-ungeydelse "Side om børne- og ungeydelse på borger.dk")
- [Børnebidrag](https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boernebidrag "Side på borger.dk om børnebidrag")
- [Børnetilskud](https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/boernetilskud "Oversigtsside på borger.dk om børnetilskud")
- [Boligstøtte](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt "Side på borger.dk: Boligstøtte")

*Skrevet af borger.dk*

## Folkeregistret

### Borgerservice

### Ring til os

[79 96 67 93](tel:79%2096%2067%2093)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Folkeregistret (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/381911ba-01c1-413a-9c82-0ae6e43b8c72/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
