Avls- og driftsbygning

Bygningsreglementet

Avls- og driftsbygninger skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglementet, men kommunen behandler udelukkende sagen i forhold til kap. 2 og 5.

Kommuneplan

Der kan derudover være vigtige bestemmelser i for eksempel kommuneplanen, som kan have indflydelse på dit byggeprojekt. Område i landzone kan være udlagt til fredede områder eller underlagt bygge- og beskyttelseslinjer.

Hvad gælder for din ejendom?

Ved digital ansøgning på Byg & Miljø kan du se, hvad der gælder for din ejendom.

Ved avls- og driftsbygninger menes bygninger som:

  • Stalde
  • Lader
  • Minkhaller
  • Maskinhuse
  • Overdækninger af eksisterende gyllebeholdere
  • Læskure
  • Ombygninger og ændrede anvendelser (f.eks. ombygning af maskinhus/lade til stald) 
  • Tilbygninger

Brandkrav

Når du opfører en ny avls- eller driftsbygning, skal du være opmærksom på, at der ofte er skærpede brandkrav. Reglerne er teknisk omfattende og vil normalt kræve bistand fra en professionel rådgiver.

Ved opførsel af avls- og driftsbygninger kan der være gældende miljøregler, der skal overholdes.

Nødvendige oplysninger

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af  en rådgiver.
  • Projekttegninger der viser projektet: Situationsplan, plantegninger, snittegninger, facadetegninger og detaljer. Tegninger skal være anført relevante mål.
  • Materialebeskrivelser 
  • Redegørelse for relevante krav i BR15 kap. 5: Brandforhold.
  • Eventuelt en begrundet ansøgning om dispensation.

Bygningsreglementet

Byg & Miljø

Læs mere om miljøregler

Tilbage til siden 'Byggetilladelse'