Ændret anvendelse

 

Du skal være opmærksom på at du som ejer har ansvaret for, at alle ombygninger bliver udført efter gældende lovgivning og at evt. kloak- og vvs-arbejde udføres af en autoriseret mester. Husk at ændringerne skal registreres i BBR.

Eksempler på væsentlige ændringer af anvendelse, der kræver byggetilladelse kan være:

  • ændring af en garage til beboelse
  • inddragelse af en tagetage til beboelse, hvis ikke den er medregnet i etagearealet.
  • ændring af en udestue til beboelse
  • inddragelse af stald eller lade til beboelse
  • etablering af erhvervslokale i eget hjem

Nødvendige oplysninger:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Beskrivelse af dit projekt herunder bygningers nye anvendelse.
  • Hvis projektet ikke overholder samtlige bestemmelser i bygningsreglement, lokalplan, deklaration eller anden lovgivning skal du søge dispensation. Du skal altid begrunde din dispensationsansøgning.
  • Målsatte  tegninger over plan, snit og facader.
  • Materialebeskrivelser.