Skip til hoved indholdet

Statikererklæring i byggeansøgninger

Hvis dit byggeri vil påvirke konstruktioner, kan det være et krav eller en fordel at få en erklæring fra en anerkendt statiker.

Når du ansøger om tilladelse til et byggeri, der vil påvirke bærende konstruktioner, vil det i nogle tilfælde være et krav, at du indsender en erklæring fra en anerkendt statiker. I andre tilfælde kan det være en fordel at indsende en statikererklæring, selvom det ikke er et krav, fordi det kan forkorte sagsbehandlingstiden.

Sager hvor en statikererklæring er et krav

Byggesager, der påvirker bærende konstruktioner, inddeles i konsekvensklasser alt efter alvoren af de konsekvenser, det kan have, hvis konstruktionen svigter. Risikoberegningen har fokus på økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser samt risiko for tab af menneskeliv.

Hvis din byggesag omfatter et konstruktionsprojekt i konsekvensklasse CC3 eller CC3+, er det et krav, at du indsender en erklæring fra en anerkendt statiker sammen med din byggeansøgning.

Sager hvor en statikererklæring kan forkorte sagsbehandlingstiden

Du har mulighed for at forkorte ventetiden, hvis din byggesag indeholder et konstruktionsprojekt inden for en af følgende sagstyper:

  • Altansager
  • Om- og tilbygninger
  • Tagboliger
  • Nybyggerier

Hvis du indsender en erklæring fra en anerkendt statiker i disse sager, letter det vores kontrol af det materiale, du indsender. På den måde kan vi gennemføre sagsbehandlingen inden for den tidsramme, der gælder for mindre projekter. Læs mere om sagsbehandlingstider for byggesager

Vigtigt ved indsendelse af erklæring fra anerkendt statiker:

  • Det skal fremgå tydeligt af din ansøgning, at den indeholder en erklæring fra en anerkendt statiker.
  • Erklæringen skal indeholde beskrivelse og omfang af det kontrollerede samt den anerkendte statikers eventuelle bemærkninger.
  • Indsendelse af erklæringen ændrer ikke ved de krav, der er til indplacering i konstruktionsklasser eller til den dokumentation, der skal indsendes.

Byg & Ejendomsdata

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 27-12-2024 18.32

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje