---
title: "Styringsdialogmøde Sct. Georg Parken den 19. februar 2024"
description: "Referat"
date: "2024-10-04"
created: "2024-08-16"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Bolig](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig)

                    [Styringsdialogmøder 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024)

                [Styringsdialogmøde Sct. Georg Parken den 19. februar 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024/styringsdialogmoede-sct-georg-parken-den-19-februar-2024)

# Styringsdialogmøde Sct. Georg Parken den 19. februar 2024

## Tilstede:

Karin Stenum (Chefkonsulent, Selskabsansvarlig) fra
Boligkontoret Danmark og Ole Kyvsgaard (formand) for Sct. Georg Parken

Jens Josephsen (leder fra Erhverv & Plan), Tommi
Andersen (leder fra Regnskab) og referent Camilla Sindberg Nielsen (administrativ
medarbejder i Teknik & Miljø)

## Siden sidst/aktuelle
emner

Sct. Georg Parkens bestyrelse
står selv for ventelisten, GDPR med mere, det er en stor opgave. Alle beboer er
over 80 år, derfor er det sværere at få nogen til at stille op i bestyrelsen.

Kravet for at bo i
Sct. Georgs parken er at man er minimum 50 år og ikke har hjemmeboende børn.
Der er flere år imellem at der kommer en ledig lejlighed til udlejning.

Sct. Georg Parken vil
gerne have flere på ventelisten. Derfor er der lavet nogle nye tiltag. Der er
lavet en hjemmeside for at markedsføre stedet bedre, Sct. Georg Parken slår sig godt på fællesskabet og har mange
sociale arrangementer, banko, busture osv. Derudover har der været holdt åbent
hus og det er noget der vil blive gentaget.

Til generalforsamlingerne
er der er stort fremmøde af beboere.

Sct. Georg Parken har
ansat ny vicevært, som kommer med mange gode input.

Beboerne har ind til
videre ikke ønsker om ladestandere til biler, men det er noget bestyrelsen er
opmærksomme på i fremtiden. Der er etableret offentlige ladestandere på
Bryggerpladsen, som Sct. Georg Parken ligger på begge sider af.

## Gennemgang af
styringsrapport

### Økonomiske
tilsyn

- Det økonomiske tilsyn ser fint ud
- Når der er udflytninger, bliver der fremover skiftet køkkener og der
bliver kigget på, om der er andet der trænger til at blive skiftet. Dette
betyder at huslejen stiger.
- Alle beboere har fået tilbud om at få skiftet køkken, men kun en enkelt
har takket ja.
- Sct. Georg Parken har fokus på hvor der kan spares. Der er for
eksempel skiftet til led pærer for at spare på strømmen.

### Status på
boligforeningernes arbejde og udfordringer

- Huslejen vil på sigt stige en lille smugle for alle beboere, for at sikre
økonomien, da der fremover vil komme flere udgifter til renovering.

## Boligsociale forhold

Sct. Georg Parken har generelt ingen problemer med
boligsociale forhold. Drøftet kommunens rolle i konkrete sager.

Vejen Kommune ønsker at indgå dialog med Sct. Georg Parken
med henblik på en drøftelse af mulighederne for at blive informeret, når den
(3. rykker) sidste rykker sendes ud til beboere som ikke betaler deres husleje.
I den forbindelse har Vejen Kommune tid til at afdække, hvorvidt det er muligt
at tilbyde borgeren hjælp, inden kravet oversendes til fogeden og dermed bliver
sat ud af boligen. Der pågår p.t. et internt arbejde i kommunen hvor vi
undersøger, hvordan vi internt kan strømline og målrette vores indsats så den
har en mere forbyggende karakter. Målet er således at antallet af udsættelser
ved fogeden bliver minimeret betragteligt. Hvilket i sidste ende vil tilgodese
borgerne, kommunen og de respektive boligforeninger.

Når Vejen Kommune har afklaret de interne muligheder, så vil
de kontakte de enkelte boligforeninger og lave en plan for det fremtidige
samarbejde.

## Fremtidsplaner for
foreningen, herunder evt. byggeprojekter.

Sct. Georg Parken har ingen planer om at udvide, da det ikke
er muligt pladsmæssigt. Hvis der en gang skal udvides, skal det være en ny
afdeling.

Vejen Kommune oplyser
af der ikke er afsat budget til at sætte nye boligprojekter i gang i løbet af
de næste år. Der bliver bygget mange private boliger og derfor er det også nødvendigt
at se tiden an for hvad der er behov for.

## Eventuelt

Der vil fremover blive indkaldt til 2 årlige møder.

## Jens Josephsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 36](tel:79%2096%2061%2036)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
