---
title: "Styringsdialogmøde Rødding Andelsboligforening den 19. februar 2024"
description: "Referat"
date: "2024-10-04"
created: "2024-08-16"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Bolig](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig)

                    [Styringsdialogmøder 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024)

                [Styringsdialogmøde Rødding Andelsboligforening den 19. februar 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024/styringsdialogmoede-roedding-andelsboligforening-den-19-februar-2024)

# Styringsdialogmøde Rødding Andelsboligforening den 19. februar 2024

## Tilstede

Jan Mortensen Boligsyd, Angelia Grau formand for Rødding
Andelsboligforening

Jens Josephsen (leder fra Erhverv & Plan), Tommi
Andersen (leder fra Regnskab), Lise Krabbe (chef af Sekretariat &
Borgerservice) og referent Camilla Sindberg Nielsen (administrativ medarbejder
i Teknik & Miljø)

## Siden sidst/aktuelle
emner

I det nybyggede
etageejendomsbyggeri i Vestergade er der 33 boliger, det kniber med udlejningen.
Der er 12 boliger der pt. er uden lejere. Bestyrelsen vil gå ind med
forskellige tiltag, bl.a. ved at ændre indretningen af køkkenerne og nedsætte
huslejen med 800 kr. pr. mdr. for at se om det gør en forskel. Det kommer til
at koste 172.000 kr. pr. år udelukkende pga. huslejenedsættelse. De første to
år er huslejen nedsat efter 2 år stiger den med 200 kr. pr. mdr. så den kommer op
på normalt niveau efter 4 år.

Der bliver sat ind
med markedsføring i både ugeavisen og biografreklamer.

Rødding
Andelsboligforening vil ansøge om at kunne kalde boligerne for seniorboliger,
for at sende et positivt signal om at det er et godt og trygt miljø at bo i,
der vil komme en anmodning til Vejen Kommune.

Rødding
Andelsboligforening har et godt samarbejde med andre boligforeninger, bl.a.
Vejen Boligforening, hvor de har en erfagruppe som mødes ca. hver 2. mdr. Der
er god sparring.

Der er en god
bestyrelse, som arbejder godt sammen. Hovedbestyrelsen har været på kurser i
forhold til hvad deres forpligtelser er. Det er de rigtig glade for.

For at fremme projektet med et byggeri på Engvej med 7
ældreboliger, har Rødding Andelsboligforening bevilliget 400.000 kr. ekstra fra
dispositionsfonden hvis kommunen også kan finde midler for at gennemføre
projektet. Rødding Andelsboligforening håber på at finde en fornuftig grundpris
sammen med Vejen Kommune. Ønsket er at komme videre i processen pr. 1/4-2024.

Der arbejdes fortsat på at få etableret fjernvarme i Jels og
sandsynligvis i Skodborg. Rødding Andelsboligforening har meldt ind at de er
klar på projektet.

## Gennemgang af
styringsrapport

### Økonomiske
tilsyn

- I styringsrapporten er Rødding Andelsboligforening gule på de fleste
boliger, så der er stadig noget at arbejde med.
- Afdeling 10 i Lintrup og afdeling 3 ved plejehjemmet, er røde fordi der
er for få boliger i forhold til de omkostninger der er.
- Rødding Andelsboligforening arbejder fortsat med at effektivisere.
- Alle boliger i Rødding er lagt sammen til afdeling 18.
Administrationsmæssigt fungere det fint, men beboerne er meget opmærksomme på
hvilke forskelle der er mellem de forskellige afdelinger.  Der er flere beboer der har sagt at de vil
tilbage til de gamle afdelinger.
- Rødding Andelsboligforening ligger over benchmark I forhold til henlagte
midler.
- I forhold til drifts- og vedligeholdelsesplaner, skal der til at
henlægges noget mere og laves mere detaljerede planer for hvad pengene bliver
brugt til. Det skal være en realistisk huslejestigning for beboerne.
- Rødding Andelsboligforening har som alle andre boligorganisationer i
Danmark været igennem granskning.

###  Status på
boligforeningernes arbejde og udfordringer

## Boligsociale forhold

Afdelingen i
Vestergade har fået et negativt ry, og Rødding Andelsboligforening spørger ind
til om Vejen Kommune kan være mere opmærksomme på, hvor beboere med bl.a.
beboerindskudslån bliver henvist til. Vejen Kommune må kun forholde sig til om
beboeren er berettiget til ydelsen eller ej.

Vejen Kommune ønsker at indgå dialog med Rødding
Andelsboligforening med henblik på en drøftelse af mulighederne for at blive
informeret, når den (3. rykker) sidste rykker sendes ud til beboere som ikke
betaler deres husleje. I den forbindelse har Vejen Kommune tid til at afdække,
hvorvidt det er muligt at tilbyde borgeren hjælp, inden kravet oversendes til
fogeden og dermed bliver sat ud af boligen. Der pågår p.t. et internt arbejde i
kommunen hvor vi undersøger, hvordan vi internt kan strømline og målrette vores
indsats så den har en mere forbyggende karakter. Målet er således at antallet
af udsættelser ved fogeden bliver minimeret betragteligt. Hvilket i sidste ende
vil tilgodese borgerne, kommunen og de respektive boligforeninger.

Når Vejen Kommune har afklaret de interne muligheder, så vil
de kontakte de enkelte boligforeninger og lave en plan for det fremtidige
samarbejde.

Rødding
Andelsboligforening glæder sig over at der ingen beboerklagenævnssager har
været i 2023.

## Fremtidsplaner for
foreningen, herunder evt. byggeprojekter.

Vejen Kommune har
ikke budget til nyt byggeri lige i øjeblikket, men vil gerne være med i noget
på sigt.

Rødding Andelsboligforening har ikke planlagt byggeprojekter
de næste par år, men det kan godt være at de går i gang med planlægningen.

I første omgang skal der energirenoveres og moderniseres i
de nuværende lejligheder.

## Eventuelt

Der vil muligvis blive indkaldt til endnu et møde senere på
året, for at få det til at passe bedre i forhold til regnskabsafslutningen.

## Jens Josephsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 36](tel:79%2096%2061%2036)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
