---
title: "Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 7. februar 2024"
description: "Referat"
date: "2024-10-03"
created: "2024-08-16"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Bolig](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig)

                    [Styringsdialogmøder 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024)

                [Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 7. februar 2024](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024/styringsdialogmoede-boligselskabet-kongeaaen-den-7-februar-2024)

# Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 7. februar 2024

## Tilstede

Morten Køhlert forretningsfører i Boligselskabet Kongeåen,
afbud fra formand Rikke B. Julius.

Jens Josephsen (leder af Erhverv & Plan), Tommi Andersen
(leder af Regnskab), Lise Krabbe (chef for Sekretariat & Borgerservice) og referent
Camilla Sindberg Nielsen (administrativ medarbejder i Teknik & Miljø)

## Siden sidst/aktuelle emner

Der er kommet ny
bestyrelse som alle er unge medlemmer, det er positivt at de unge bakker op om
bestyrelsesarbejde, det er dejligt med ny energi.

Kun enkelte beboer
har svært ved at betale deres husleje til tiden. Boligkontoret Danmark har en
socialrådgiver ansat, som er hurtig til at hjælpe disse beboere med at danne
sig et økonomiske overblik, lægge budget og evt. aftale en overskuelig
afdragsordning.

Der er lidt
problemer med tomgang i Jels i etagebyggeriet uden elevator, hvor der er ca. 4
boliger ledige lige nu. Dispositionsfonden går ind og dækker en halv million på
tomgang og 200.00 kr. til tab på fraflytninger. Boligkontoret Danmark har
analyseret, hvad der kan gøres for at gøre boligerne mere attraktive. Tidligere
har boligerne kørt som en b-ordning hvilket betyder at boligen ikke er sat i
stand når en ny lejer flytter ind. Nu er det lavet om til a-ordning hvilket
betyder at beboeren betaler 1% ekstra hver måned, så der er råd til at gøre
boligen indflytningsklar med maling, ordne gulve osv. når en beboer flytter ud.
Boligselskabet Kongeåen oplyser, at det tyder på at boligerne nu er mere
attraktive at leje ud.

Der arbejdes fortsat
med at etablere eget fjernvarmeværk i Jels. Boligforeningen har holdt flere
møder med fjernvarmegruppe. Beboerne i Jels ønsker at få fjernvarme. Arbejdsgruppen
i Jels har ikke fået tilskud fra Kommunen, og Boligselskabet Kongeåen ved
derfor ikke hvad der sker med det fortsatte arbejde lige pt.

I Skodborg har de fået
tilskud til fjernvarmeprojektet. Beboerne skal selv vælge om de vil være med i
fjernvarmeprojektet. Boligselskabet Kongeåen vil opfordre dem til at takke ja.

## Gennemgang af
styringsrapport

### Økonomiske
tilsyn

- Der er kommet ny revisor, hvilket betyder at der er nogle
sammenligningstal der ikke kan sammenlignes.

### Status på
boligforeningernes arbejde og udfordringer

- Der er kun en afdeling. Ældre boliger er dyrere at drifte, derfor er der drøftelser
om at ældreboligerne muligvis skal være en afdeling for sig selv. Det kan højst
sandsynligt gøre huslejen billigere, og dermed afhjælpe problemerne med de
familieboliger som er sværere at leje ud.
- Effektiviseringen ligger på 84%, hvor den i regionen ligger på 81%. Boligselskabet
Kongeåen laver om i de ansattes stillinger, så der ikke længere er ansat en
ejendomsmester men i stedet en varmemester, som er billigere at have ansat. Det
betyder at der kan spares ca. 60.000-70.000 kr. om året.

## Boligsociale forhold

Der er ingen
problemer med boligsociale forhold i Boligselskabet Kongeåen.

Vejen Kommune ønsker at indgå dialog med Boligselskabet
Kongeåen med henblik på en drøftelse af mulighederne for at blive informeret,
når den (3. rykker) sidste rykker sendes ud til beboere som ikke betaler deres
husleje. I den forbindelse har Vejen Kommune tid til at afdække, hvorvidt det
er muligt at tilbyde borgeren hjælp, inden kravet oversendes til fogeden og
dermed bliver sat ud af boligen. Der pågår p.t. et internt arbejde i kommunen
hvor vi undersøger, hvordan vi internt kan strømline og målrette vores indsats
så den har en mere forbyggende karakter. Målet er således at antallet af
udsættelser ved fogeden bliver minimeret betragteligt. Hvilket i sidste ende
vil tilgodese borgerne, kommunen og de respektive boligforeninger.

Når Vejen Kommune har afklaret de interne muligheder, så vil
de kontakte de enkelte boligforeninger og lave en plan for det fremtidige
samarbejde.

## Fremtidsplaner for
foreningen, herunder evt. byggeprojekter

Vejen Kommune har
ikke budget til nyt byggeri lige i øjeblikket, men vil gerne være med i noget
på sigt.

Der er dialog om muligt
fremtidigt byggeprojekt på torvet i Jels.

Boligprojektet Ravnbjerg
med 10 boliger er blevet udsat. De boliger der skal bygges, ligner dem på
Stigbøjlen i Glejbjerg, hvor det ikke har været muligt at bygge inden for
rammebeløbet, så det ville heller ikke kunne lade sig gøre i Ravnbjerg.
Projektet er udsat til 2025-2026.

Der er i dag kun én afdelingen. Boligselskabet Kongeåen
overvejer at opsplitte afdelingen fra én til to, så der er én for ældrebolig og
én for familieboliger.

## Eventuelt

## Jens Josephsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 36](tel:79%2096%2061%2036)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

[Send Digital Post til Teknik & Miljø (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/ad5bb159-15a5-4fbc-9e25-e780013ed863/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
