---
title: "Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 3. december 2025"
date: "2026-06-10"
created: "2026-06-10"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Bolig](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig)

                    [Styringsdialogmøder 2024 og 2025](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024-og-2025)

                [Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 3. december 2025](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/bolig/styringsdialogmoeder-2024-og-2025/styringsdialogmoede-boligselskabet-kongeaaen-den-3-december-2025)

# Styringsdialogmøde Boligselskabet Kongeåen den 3. december 2025

## Tilstede:

Anders Fabricius (forretningsfører) i Boligselskabet Kongeåen, Melina Rasmussen (Selskabsansvarlig) i Boligselskabet Kongeåen, afbud fra formand Rikke B. Julius.

Tommi Andersen (leder af Regnskab), Dan Jul Mortensen (leder af Borgerservice) og referent Camilla Sindberg Nielsen (administrativ medarbejder i Teknik & Miljø)

 ****

## Siden sidst/aktuelle emner

Der afholdes ca. 3-4 bestyrelsesmøder om året samt et årligt afdelingsmøde i forbindelse med budget og valg af medlemmer.

Beboerdemokratiet er ikke særlig aktivt, men bestyrelsen arrangerer gode aktiviteter for beboerne, så der kan afholdes hyggelige arrangementer i fælleshuset.

Formanden udsender indimellem et lille nyhedsbrev, når der er relevant information at dele.

Der arbejdes fortsat på at opdele organisationen i to afdelinger – én for familieboliger og én for ældreboliger. Det er dog økonomisk udfordrende, opdelingen forventes muligvis i 2026. Beboerne har ingen holdning til dette, medmindre det medfører højere husleje.

Der er ansat en ny ejendomsfunktionær, hvilket fungerer rigtig godt. Han løfter opgaven flot, selvom der er skåret ned fra to til én medarbejder. Der er god kemi både med bestyrelsen og beboerne.

 ****

## Gennemgang af styringsrapport

- ### Økonomiske tilsyn

Bestyrelsen har løbende fokus på at sikre sunde og attraktive boliger. Nogle adresser trænger til et løft for at øge attraktiviteten. Der er en bolig med stor tomgang, hvor der overvejes en anden indretning.

Der skiftes løbende køkkener ved fraflytninger. Huslejen må helst ikke stige for meget.

Boligorganisationen ligger flot over benchmark på centrale nøgletal. Der er løbende fokus på udgifter til håndværkere, forsikringer m.m., og der arbejdes målrettet med effektivisering.

Revisor anbefaler, at arbejdskapitalen gennemgås.

Bidraget til Boligkontoret holdes lavt for ikke at belaste medlemmerne, hvilket Boligkontor Danmark har stort fokus på. Niveauet ligger fint lavt for Boligselskabet Kongeåen.

Ledige boliger og fraflytninger er markeret rødt i styringsrapporten. Der er generelt udfordringer med at udleje boliger i 2 bestemte områder. Årsagen til hvorfor, er kendt, men kan ikke skrives til referat. Der arbejdes på en løsning.

Skodborg Nørregade og Jarlsvej har boliger, der står ledige i meget lang tid. Ventelisten er ikke ret lang. Hvis boligerne ikke kan udlejes via ventelisten, lægges de på Boligsiden. Bestyrelsen har ikke lavet yderligere kampagner for at tiltrække nye beboere.

Der har været underskud i en afdeling, som indregnes i kommende års husleje. Der har også været uforudsete renteudgifter.

Skyldige omkostninger til Domea har stået uafklaret i 5 år, trods gentagne rykkere fra Boligselskabet.

Henlæggelser i forhold til drifts- og vedligeholdelsesplaner ser fine ud. Der henlægges maksimal arbejdskapital de kommende år. Målet er at tilpasse henlæggelserne til det reelle behov, så stigninger kan forsvares. Der forventes en huslejestigning på 5 % i 2026.

I forhold til ressourcestyring er der målsætninger, men det er markeret negativt i rapporten, da punkterne ikke var afkrydset korrekt ved revision.

Der findes en brochure til bestyrelsen om god selskabsskik i henhold til Boligkontor Danmarks anbefalinger. Hvis bestyrelsen ikke følger disse, skal det begrundes.

Revisionsprotokollen ser generelt rigtig fin ud.

- ### Status på boligforeningernes arbejde og udfordringer

 ****

## Boligsociale forhold

Der er kendskab til et enkelt problem, som håndteres i samarbejde med Boligkontoret Danmark.

Vejen Kommune har ansat en boligsocial medarbejder pr. 1/1-2026, tilknyttet Borgerservice. Formålet er at forebygge boligudsættelser. Kommunen ønsker at blive adviseret allerede ved 2. rykker, så der kan handles i tide.

Boligkontoret Danmark ønsker at deltage i et møde om det fremtidige samarbejde, da de også har en ansat til dette område.

I Borgerservice er der fokus på udenlandsk arbejdskraft, især korrekt ind- og udrejse, så personer ikke fortsat står registreret på en adresse efter ophør af ophold i Danmark.

Flere boligselskaber ønsker, at Vejen Kommune begynder at gøre brug af anvisningsretten. Det vurderes, at Vejen Kommune på nuværende tidspunkt ikke anbefaler dette. Vurderingen er baseret på, at der fortsat er ledige boliger på tværs af hele kommunen – og i forskellige størrelser ligesom der stadigvæk er ledige kommunale boliger.

## Fremtidsplaner for foreningen, herunder evt. byggeprojekter.

Projekt Raunbjerg har været sat på pause pga. økonomien. Boligerne bliver muligvis for dyre at bygge, da huslejen vil blive for høj. Boligselskabet Kongeåen vender tilbage efter næste bestyrelsesmøde med beslutning om, hvorvidt projektet gennemføres eller nedlægges.

Bestyrelsen arbejder også med et seniorbofællesskab i Jels. Man afventer tilbagemelding fra projektmager, inden kommunen kontaktes. Den præcise placering kan endnu ikke oplyses.

## Eventuelt

Der planlægges et fælles møde for alle boligorganisationer i forsommeren, og der opfordres til at byde ind med emner.

Boligselskabet Kongeåen synes at tidspunktet for styringsdialogmødet ligger sent, da de kører med forskudt regnskabsår. Det vil passe bedre i 2. kvartal. Vejen Kommune finder det upraktisk at skulle afholde og politisk behandle styringsdialogmøder to gange om året, da størstedelen kører med reelt regnskabsår.

## Jens Josephsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 36](tel:79%2096%2061%2036)

### Skriv til os

[Send Digital Post til planer (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

[Send Digital Post til planer (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
