Skip til hoved indholdet

Faldforebyggelse

Er du i risiko for at falde?

Vejen Kommune har et tilbud til dig, der har været faldet eller oplever at være bange for at falde.

Er du over 60 år, er faldet eller er nervøs for at falde, så kan du henvende dig til Vejen Kommunes faldforebyggelseskoordinatorer (terapeuter).

I vil sammen planlægge et besøg i dit hjem, hvor du og terapeuten kigger på din hverdag og hvilke risikofaktorer, der er omkring dig og dit hjem i forhold til fald.

Herefter planlægger du og terapeuten evt. et forløb, hvor der lægges vægt på at mindske risiciene for fald. Dette kan både indeholde en nærmere udredning, hvor terapeuten vil sikre en koordinering til andre faggrupper, hvis disse skal inddrages, og det kan være konkret fysisk træning.

Se hvad du selv kan gøre for at modvirke fald i folde ud menuen nedenfor.

Er du interesseret eller gerne vil høre mere kan terapeuterne kontaktes på følgende telefonnumre:

Terapeuter

NavnTelefonnummer
Heidi79 96 64 35
Gitte79 96 64 36
Jannie79 96 64 37
Trine30 17 13 20
Johan30 58 38 33

Hvis du vil vide mere

Sådan forebygger du fald

Væske

Mange ældre får ikke væske nok.

  • Derfor tilrådes det, at du drikker 1½ liter væske daglig, gælder både vand, kaffe, te, saft m.m.
Kost

Mange ældre oplever at appetitten aftager – men kroppen har stadig brug for næring.

  • Det er vigtigt, at du spiser varieret og er opmærksom på at holde vægten.
Medicin

Medicinen udskilles langsommere og kroppen reagerer kraftigere på medicinen med alderen. Derfor bør du:

  • Være opmærksom på hvilken medicin du tager, samt at sovemedicin øger risikoen for fald.
  • Kontakte din læge en gang om året og få et sundhedstjek, hvor du får målt blodtryk, taget blodprøver og gennemgået din medicin.
Svimmelhed

Svimmelhed øger risikoen for at falde.

  • Kontakt din læge, hvis du oplever vedvarende svimmelhed.
Alkohol

Vær opmærksom på at alkohol øger risikoen for fald.

  • Kroppen har sværere ved at klare alkohol med alderen og promillen bliver højere på grund af mindre væske i kroppen.
  • Alkohol kan forringe medicinens effekt og øge bivirkningerne.
Syn/hørelse

Synet ændres med alderen.

  • Derfor er det en god ide, at du jævnligt får dit syn kontrolleret.

Hørelsen svækkes med alderen.

  • Kontakt ørelægen såfremt du oplever at din hørelse er nedsat.
Fodtøj/tøj
  • Tøj man kan bevæge sig frit i og gode fastsiddende sko med hælkappe betyder meget for, at du kan bevæge dig sikkert.
Hjælpemidler

Overvej om du har brug for hjælpemidler

  • Anvender du hjælpemidler, som for eksempel en rollator, skal du sørge for, at den er korrekt indstillet og bruges rigtigt.
Bolig
  • Indret din bolig, så du har let ved at komme rundt. Løse tæpper og ledninger kan føre til fald.
  • Gode lysforhold, samt skridsikkert underlag i badeværelset, kan være med til at hindre fald.
Søvn
  • Få et godt middagshvil og en god nattesøvn, ved at holde dig aktiv i løbet af dagen.
Fysisk aktivitet

Mange ældre oplever glæde og frihed ved at kunne klare sig selv. Derfor er det betydningsfuldt, at du bevæger dig dagligt og gør det du kan:

  • At du klæder dig på, reder din seng, tilbereder din mad, ordner vasketøj og klarer den daglige rengøring m.m.
  • En daglig gåtur i frisk luft kan holde dig i god fysisk form.
Fællesskab med andre

Mange ældre har glæde ved og behov for, at udfolde sig i selskab med andre.

  • Vær sammen med andre og benyt lokale tilbud som for eksempel gymnastik, dans, sang, frivillige foreninger og bankospil.

Statistikker på faldområdet viser at: (per år)

  • 1.350 ældre over 65 år dør i Danmark på grund af følger efter fald (det er tre gange så mange som der dør i trafikken).
  • 10.000 ældre brækker hoften, hvoraf ca. 95 % sker i forbindelse med fald.
  • 13.000 ældre over 65 år indlægges efter fald.
  • 45.000 ældre over 65 år kommer på skadestuen på grund af fald.
  • Hver tredje ældre over 65 år og hver anden over 80 år falder én gang om året.
  • 10-20 % får varige mén og kan ikke det, de tidligere har kunnet. (Kilde: 8 anbefalinger til forebyggelse af Ældres Faldulykker - den gode kommunale model. Sund By Netværket 2011, 1.udg., 2.oplag 2011)
  • Ældre over 65 år er således i højrisikogruppe for fald og i risiko for gentagne skadestuebesøg og indlæggelse pga. fald.
  • Vejen Kommune vil gerne hjælpe dig til at forebygge dette, således at du bevarer en tryg, aktiv og selvstændig hverdag uden fald samt deraf følgende skadestue- og sygehusbesøg.

Visitationen

Ældre & Rehabilitering

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 22-12-2024 01.54

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje