Kørsel til genoptræning

Almen genoptræning

Ved almen genoptræning visiterer kommunen til et af kommunens genoptræningssteder. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, yder bopælskommunen befordring eller befordringsgodtgørelse mellem din bopæl og genoptræningsstedet.

Hvis du vælger et andet genoptræningssted end det kommunen har visiteret til, ydes godtgørelsen med det beløb, du havde ret til, hvis det visiterede genoptræningssted var blevet anvendt.

Hvis du vælger andet genoptræningssted end det der er visiteret til og hvor godtgørelsen udelukkende ydes på betingelse af at afstanden overstiger 50 km, skal afstanden både til det visiterede genoptræningssted og det valgte genoptræningssted, overstige 50 km hver vej, før der kan ydes godtgørelse.

Specialiseret genoptræning

Er du blevet henvist til specialiseret genoptræning på sygehus og betingelserne i øvrigt er opfyldt, yder kommunen befordring eller befordringsgodtgørelse mellem din bopæl og genoptræningsstedet.

Vælger du et andet genoptræningssted end det Regionen har visiteret til, ydes godtgørelsen med det beløb, du havde ret til, hvis det visiterede genoptræningssted var blevet anvendt.

Hvis du vælger behandling på et andet sygehus end det der er visiteret til og hvor godtgørelsen udelukkende ydes på betingelse af, at afstanden overstiger 50 km, skal afstanden både til det visiterede sygehus og det valgte sygehus, overstige 50 km hver vej, før der kan ydes godtgørelse.

Hvis du er henvist til genoptræning og er blevet udskrevet fra sygehus med en genoptræningsplan, har du ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis

  • du er folkepensionist eller førtidspensionist, eller

  • Afstanden mellem din bopæl og det visiterede genoptræningssted overstiger 50 km, eller

  • Din helbredsmæssige tilstand udelukker befordring med et offentligt. transportmiddel (bus, tog og færge).

Hvad indgår i ydelsen

Befordringsgodtgørelse/befordring ydes til billigste befordring.

Befordringsgodtgørelsen for pensionister ydes kun når udgiften til og fra genoptræningsstedet overstiger 43 kroner til og fra genoptræningsstedet.

Befordringsgodtgørelsen for andre (ikke pensionister) ydes kun når udgiften til og fra genoptræningsstedet overstiger 102 kroner til og fra genoptræningsstedet.

Hvad indgår ikke i ydelsen

Befordring i forbindelse med træning efter anden lovgivning f.eks.:

  • Vedligeholdende træning
  • Vederlagsfri fysioterapi
  • Forebyggende tilbud

Visitation

Ved almen genoptræning visiterer den trænende terapeut til befordring. Terapeuten vurderer løbende under genoptræningsforløbet, hvorvidt behovet for transport ændrer sig. Det må derfor påregnes, at den bevilligede transport kan ændre sig i løbet af genoptræningsforløbet.

Ved specialiseret genoptræning fremgår det visiterede kørselsbehov af sygehusets genoptræningsplan. 

Tilbage til siden om kørselskontor