Hjælp i særlige tilfælde - enkeltydelser

Er du i en vanskelig situation, kan du søge om økonomisk tilskud til en række udgifter (enkeltydelser). Du skal søge, inden du selv betaler eller påtager dig udgiften. Det er en betingelse, at du ikke selv kan betale. Før du søger, skal du desuden have undersøgt, om du kan få hjælp andre steder, fx banklån, afdragsordning, boligstøtte eller SU-lån.

Læs mere om reglerne

Ansøgning

Du skal aflevere en ansøgning sammen med:

  • Dokumentation for dine indtægter
  • Dokumentation for dine udgifter fx kvitteringer eller udskrifter fra betalingsservice
  • Posteringsoversigter fra alle dine bankkonti for de seneste 3 måneder
  • Dokumentation for det du søger om hjælp til, fx prisoverslag, udkast til lejekontrakt, regninger eller rykkerskrivelser

Hvis du søger om hjælp til indskud/depositum, må du ikke underskrive lejekontrakten inden du søger, da det kan give afslag.

Hvis du er gift, har din ægtefælles økonomi også betydning for din ansøgning.

Ansøgning om enkeltydelse

Ansøgningsskemaet med dokumentation skal afleveres / sendes til Borgerservice.

Personligt fremmøde

Borgerservice, Vestergade 4A, 6600 Vejen

Postadresse

Vejen Kommune, Borgerservice, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.