Byggeri

Erhvervsbyggeri skal overholde Bygningsreglementet 2010. Derudover kan der være vigtige bestemmelser i lokalplaner, byplanvedtægter og kommuneplanen, som kan have indflydelse på byggeprojektet.

Før byggeriet igangsættes, skal der søges en byggetilladelse. Reglerne er teknisk omfattende og kan kræve bistand fra en professionel rådgiver. Ansøgning sker via siden Byg & Miljø, hvor der også findes hjælp til hvilke dokumenter og tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der ellers er nødvendige for byggesagen.

Nødvendige oplysninger:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Projekttegninger der viser projektet: Situationsplan, plantegninger, snittegninger, facadetegninger og detaljer. Tegninger skal være anført relevante mål.
  • Ingeniørprojekt: Ventilation, statiske beregninger og redegørelse for varmeisolering.
  • Materialebeskrivelser
  • Redegørelse for relevante krav i BR10: Brandforhold, isolering, ventilation og bebyggelsesprocent
  • Eventuelt en begrundet dispensationsansøgning.

Der kan være brug for yderligere materiale for at belyse ansøgningen.

Ved etablering af erhvervsbyggerier kan der være gældende miljøregler, der skal overholdes. Her kan du læse mere om miljø.