Vi bruger cookies på vejen.dk

På vejen.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på vejen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Er din jord forurenet?

Skal du flytte jord?
Skal du bygge på en forurenet grund?

Hvornår er jorden forurenet?

Miljøstyrelsen har fastlagt grænseværdier for, hvornår jorden er forurenet. Jorden er forurenet, når indholdet af fremmedstoffer overskrider disse grænser. Læs mere om gældende grænseværdier på Miljøstyrelsens hjemmeside.  

Hvad er jorden forurenet med? 

Jorden kan være forurenet med mange forskellige stoffer, eksempelvis benzin- og olieprodukter eller opløsningsmidler som benzen og xylen.

Jorden kan også være forurenet med tungmetaller som bly, cadmium eller nikkel. Blyforurening findes blandt andet i rabatten langs gamle veje, fra dengang benzinen var tilsat bly. 

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Gravearbejde og byggeri

Inden du begynder at grave på din grund, er det vigtigt, at du finder ud af, om grunden er forurenet. Du kan også finde disse ved at søge på jordforurening på Miljøportalen. Hvis grunden er kortlagt som forurenet, er der nogle særlige forhold, du skal være opmærksom på.

I byzoner er de fleste arealer klassificerede som lettere forurenede. Du kan let finde arealerne ved at søge på  jordforurening på Miljøportalen.

Hvis du uventet støder på forurening, skal du stoppe arbejdet og kontakte kommunen.

Flytning af jord

Du har pligt til at anmelde jordflytning til kommunen, hvis jorden:

  • er forurenet
  • kommer fra en kortlagt grund
  • er områdeklassificeret
  • stammer fra offentlig vej eller
  • stammer fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Du kan læse mere om jordflytninger og hvordan du anmelder jordflytninger her.