Vi bruger cookies på vejen.dk

På vejen.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på vejen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Nabo til vejen

Som nabo til vejen er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Forholdene skal sikre, at vejens funktion kan fastholdes. Du kan læse om forholdene nedenfor.
Skitse over beskæring af beplantning

Synligt husnummerskilt

Det er vigtigt, at der er et synligt nummerskilt på din ejendom. Udrykningskøretøjer bruger ofte husnummeret til at komme frem i ulykkestilfælde. Det er heller ikke alle skraldemænd, postbude, fragtmænd eller lignende, der er lokalkendte.

Hvis dit hus ligger ved en privat vej uden navn, skal der stå et ekstra husnummer skilt, hvor den private vej starter. Er dit hus det eneste på den private vej, skal du selv sørge for det ekstra skilt; er der flere huse på den private vej, sørger Teknik & Miljø for skiltningen, hvis du retter henvendelse til os.

Læs mere om vejnavne- og husnummerskiltning

Snerydning og almindelig vedligehold

Som nabo til vejen har du desuden pligt til pligt til at rydde sne og eventuelt pligt til at gruse fortovet foran din grund. Du har ligeledes pligt til at fjerne ukrudt, affald og lignende - og så har du pligt til at klippe beplantning, som står mellem din grund og det offentlige areal. Forpligtelserne er beskrevet under vintertjenesten, og du kan læse dem på hjemmesiden.

KontaktCarsten Wagner SørensenTelefon: 79 96 62 12